Hør mere om Infomedia

Infomedia kan styrke dine muligheder for at reagere rettidigt på de nyheder, der kan få afgørende betydning for din virksomhed. Kontakt os og hør hvordan.

 

Kontakt os

 

Mediasøgning

Infomedia er Danmarks største udbyder af digitale løsninger inden for mediesøgning, medieovervågning og medieanalyse med dækning af landets aviser, tidskrifter og telegrambureauer.

Et nyt selskab - med årelange erfaringer

InfoMedia er Danmarks suverænt største online artikeldatabase, og selvom InfoMedia først blev etableret 1. november 2002, går firmaets historie meget længere tilbage. InfoMedia er nemlig resultatet af en fusion mellem Polinfo og Berlingske Avisdata.

Polinfo, som var det ældste af de to systemer, startede sin historie i 1975, hvor Politiken som den første avis i Europa tog informationsteknologien i brug i sit redaktionelle arkiv med The New York Times Information Bank som forbillede. Dengang bestod det elektroniske artikelarkiv kun af en-linies referencer til avisartiklerne. Hver reference kunne have op til fire søgeord knyttet til sig - og det var kun disse, der kunne søges på.

Senere blev det muligt at lagre længere resumeer af avisens artikler, og der blev behov for at kunne søge i hele teksten. Samtidig voksede den kommercielle udnyttelse af elektronisk information rundt om i verden, så i 1983 blev Politikens redaktionsarkiv til Polinfo.

Sideløbende med at Polinfo voksede op igennem 90´erne, lancerede Det Berlingske Officin Avisdata, som gav mulighed for elektroniske søgninger i Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen via internettet.

Da de to selskaber fusionerede i november 2002, bestod InfoMedias database allerede fra starten af mere end 8 mill. artikler. Behovet for at systematisere og skabe overblik over indholdet blev dermed mere udtalt end nogensinde tidligere, og indholdet i InfoMedias database blev derfor som udgangspunkt struktureret jf. et hierarkisk opbygget kompleks af systematiserede indexord - bl.a. en emne-thesaurus - som i sin tid blev udviklet af Polinfo. Index-funktionen blev taget i brug af Polinfo i 1985 og anvendes, ajourføres og moderniseres nu af InfoMedia.

InfoMedia var i starten baseret på samme software, som Polinfo benyttede fra 1995 og frem til fusionen, nemlig BRS/Search, men fra og med sommeren 2003 har InfoMedia baseret sig på Verity software, hvis struktur og fleksibilitet gør det muligt at lukke endnu flere kilder ind i systemet, at udvikle en endnu mere dynamisk web-grænseflade - for ikke at tale om helt nye typer af produkter.
InfoMedia er ejet ligeligt af de to store danske mediekoncerner JP/Politikens Hus A/S og Det Berlingske Officin.



Mediasøgning
Infomedia er Danmarks største udbyder af digitale løsninger inden for mediesøgning, medieovervågning og ......

Medieanalyse
MediaAnalyse fra InfoMedia giver dig en troværdig og objektiv kvantificering af din medieeksponering. Med andre ord: En præcis og overskuelig opgørelse over den omtale virksomheder, produkter, udvalgte personer m.v. får i de ......

Medieovervågning
Med et abonnement på MediaOvervågning får du dagens artikler fra de største danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer i deres fulde længde. Via vores ......