Regeringen har fået en hård start i de danske medier. Det viser en ny undersøgelse fra Infomedia af regeringens første 100 dage ved magten. Løftebrud, Moskva-penge, rygerum og sexchikane har taget opmærksomheden fra regeringens politiske forslag og initiativer.
Hvis synlighed har været et mål i sig selv for regeringen de første 100 dage, så har Thorning-Schmidt og co. fået en forrygende start. Tilsammen er regeringens ministre blevet omtalt ikke mindre end i 128.000 artikler, notitser, indslag og debatindlæg, siden den hvide røg forsvandt op af det sorte tårn. Størstedelen af mediesagerne havde regeringen dog med al sandsynlighed gerne været foruden. Undersøgelsen fra Infomedia af de største sager for hver minister viser, at der for de flestes vedkommende har været flere negative person- og problemsager end positive sager om nye politiske og værdimæssige markeringer.
Læs hele analysen, om S-R-SF regeringens 100 første dage i spidsen.